tvilling_anders

Det siges, at Tvillingerne er et af de nemmeste tegn at kende.

Tvillingerne taler som regel meget, derfor får du en chance for at lægge mærke til denne kultiverede, vittige, verdensmandscharme i enhver social situation.

De er uforudsigelige, omskiftelige som kviksølv, elsker at forklæde sig og parodiere, hurtig til at kede sig, og bevæge sig videre. Interesserede i mange emner, kompetente inden for få.

Hvis du har forstanden kær, så lad være med at argumentere med en Tvilling. Medmindre du kan klare en konversation, der svinger vildt fra det ene emne til det andet, skifter tempo og vender og drejer sig som en intellektuel rutschebane.

Hvis du har forstanden kær, så lad være med at argumentere med en Tvilling. Medmindre du kan klare en konversation, der svinger vildt fra det ene emne til det andet, skifter tempo og vender og drejer sig som en intellektuel rutschebane.

Tvillinger elsker en god diskussion og går mere op i processen med at overbevise end at nå det endelige resultat. De elsker at stille spørgsmål, og de er aldrig bange for at udspørge folk om emner, som andre diplomatisk ville gå uden om. Tvillingen kan dominere en samtale i timevis; ikke fordi de ønsker at tiltrække opmærksomhed, men fordi at de, hvis de ved noget interessant, synes, at det er den mest naturlige ting i verden at fortælle det til alle andre.

Tvillinger kan være irriterende, fordi de sætter tanker højere end følelser. De prøver at rationalisere ting, som ikke er rationelle. f.eks. kærlighed, hengivenhed, sorg eller begær. Dette fører nogle gange til en brillant og original indsigt, men det kan også bare føre til problemer og misforståelser.

Hvis du vil være sikker på, at give en Tvilling en god fødselsdagsgave, så glem lagkagen og lysene. Tag ham med hen et sted, som inspirerer til masser af svævende, spændende og fyldig snak.

Tvillingernes negative indflydelser manifesterer sig som flygtighed, og en tendens til at rode sig ind i for mange ting på én gang. De elsker ideer, men nærer ikke noget indre behov for at se dem ført ud i livet.

Tvillingernes kontakt med mennesker er altid ubesværet.

Tvillingen kan være romantisk; men det er ikke den form for romantik, som findes i den tunge operatragedie. Det er den form for let, intetsigende stof, som egner sig til dejlige sommeraftener, hvor man drikker champagne i rosenhaven.

Tvillingemanden er frem for alt interessant og holder af at være sammen med andre mennesker, som er interessante. Det betyder, at hans partner må være interesseret og interessant; ellers keder han sig hurtigt. Du vil hurtigt lægge mærke til signalerne, når Tvillingen når sin kedsomhedstærskel. Han bliver urolig og hans øjne flakker meget. Han ser længselsfuldt på sin telefon eller computer, kommunikationsinstrumenter, som mange Tvillinger elsker.

Berømte Tvillinger: Kronprins Frederik, Prins Joachim, Prins Henrik, Poul Nyrup Rasmussen, Kylie Minogue, Lars Hjortshøj, Michael Laudrup, Clint Eastwood, Mogens Glistrup, Johnny Reimar.

Er det sider du kender til hos Anders, Christina?

passerde